Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
tydeligvis kommet op og slaas — Otto for ind
for at se, hvad der stod paa.
I det samme han løb, saa Henrik og jeg paa
hinanden og smilte. Og der var noget i det
smil, som fik mig til at skamme mig over mig
selv. Jeg følte, det gik Henrik ligedan. Og
som for at forsvare mig, begyndte jeg at tale —
for første gang rent ud om mit og Ottos for
hold. Det blev nok nærmest en anklage mod
min mand — han ser ingenting, sagde jeg som
en slags undskyldning — men det blev en anklage.
BNei, han ser ikke, at du er anderledes,"
sagde Ottos ven, og han prøvet etslags forsvar,
men det blev saa underlig mat.
Otto kom tilbage igjen; han skulde gaa, og
han stanset ved min stol, kysset mig og drog
mig op af stolen.
«Spør, om Marta er pen i den kjolen da?
Er hun ikke nydelig kanske?"
Det var for at jeg skulde glemme, at han
havde været hidsig. Saa gik han.
»J°> gratulerer med ny kjole," sagde Henrik
og saa paa mig et øieblik. Saa tog han fort
øinene til sig.
Men ikke fort nok. Og jeg havde hørt, han
var saa rar i stemmen. Og det gav et hop i
mit hjerte. Han er forelsket i dig!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
