Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
Og vi talte igjen om Otto.
«Han tænker meget mere paa alle andre end
paa sig selv, paa en maade. Men de andre maa
være hans paa et eller andet vis. Derfor arbeider
han saa godt ogsaa, for paa en maade arbeider
han bare for sig selv — for sit. Gjøre et arbeide
for arbeidets egen skyld tror jeg ikke, han kunde.
Han kunde dø paa flekken, gladelig, for dig eller
barna — men for en sag — nei!"
Husmand! — for det gjennem mig. Jeg følte
det med det samme, nei, det har du ingen ret
til at sige; dette her er stygt og sjofelt, fy. Jeg
prøvet at slette ordet ud — men ikke virk
ningen af det — jeg vilde se lidt ned paa Otto.
«Stakkar, han stræver for at opfylde alle dine
ønsker saa fort, at du ikke faar tid til at ønske
engang — og saa falder det ham aldrig ind, at
noget menneske kan ønske anderledes end han.
— Ser du, han har jo for længe siden glemt, at
du ikke er født som Marta Oulie."
«Henrik," sagde jeg, «jeg ønsker sommetider,
han ikke var saa forfærdelig snil — jeg ønsker
næsten heller, han gav mig juling. For dette
her, det er jo noget, som der ikke finds raad
med."
«Du har vel ogsaa selv lidt skyld — du maatte
vel ogsaa kunnet hævdet dig lidt mere."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
