Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
Det ser vist igrunden ogsaa noksaa menings
løst ud. Otto liker det heller ikke.
De andre mistænker mig vel igjen for at ville
være original. Det gjør de jo altid.
De har altid merket, at jeg ikke følte mig
rigtig hjemme mellem dem. Og alligevel har de
bestandig været hyggelige mod mig. Mest for Ottos
skyld naturligvis, men ogsaa fordi de er snille.
Jeg var buden ud til Jensens paa Snarøen
isøndags. Jeg sad hele tiden og tænkte paa,
hvor der egentlig er hyggeligt — med moquettes
møblerne og urnerne og palmerne og søilerne;
det er da ikke det, som det kommer an paa i
et hjem, hvordan der ser ud, men hvordan
menneskene er.
Hvis jeg virkelig havde været begavet, som
jeg bildte mig ind engang, saa havde jeg for
staat længe før, at livet det er bare menne
skene; skjæbnen, det er bare menneskenes liv,
der griber ind i hinanden. Og jeg, som kom til
at leve mellem sunde, bra og dygtige mennesker,
som Ottos venner er, jeg havde fundet ud, hvor
dan jeg kunde stemme mig sammen med dem;
— jeg havde kunnet det, uden at gjøre vold paa
mit eget væsen. Man kan det, — det gaar an
at vælge ud af sit eget det, man har brug for
til hverdags, og dyrke det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
