Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
siden af ham, lægge mit hoved paa hans knæ
og sige — jeg ved ikke hvad. Ingenting helst,
kanske.
Jeg kan jo aldrig tale til ham om dette.
Det er igrunden derfor, jeg har skrevet det
ned altsammen, — det er det af mig selv, jeg
har skilt ud og nu lægger hen — jeg har ikke
brug for det i det liv, jeg skal til at leve.
Jeg har betalt mere for mine erfaringer, end
et menneske har raad til. Men nu nytter det
ikke at sørge over det.
I overmorgen kommer mine smaagutter hjem,
og dagen derefter begynder jeg paa skolen.
Det er ikke andet end arbeidet for mit hjem
nu, ikke mere, men hellerikke mindre. Og saa
kommer Otto hjem snart. Min egen, egen,
egen ven!
— Der er sting af smerte, som aldrig vil
holde op at pine — hver gang jeg ser Henrik,
hver gang Otto kjæler for lille Aase. — Kanske
kan jeg vænne mig til det med tiden. Andre
har maattet gjøre det. Jeg ved bare, jeg maa
kunne skabe lykke for mine egne — saa gaar
det vel. Det skal gaa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
