Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
ham. Og naar jeg saa er der, saa sidder jeg
og sørger og lider og er ræd for at tale. Jeg
sidder med mit sytøi og snakker om barna og
om venner og bekjendte og bynyt, eller læser
høit saanne ting, som han gjerne vil høre —
Lie og Kielland og Kipling — dødsens ræd for
at komme ind paa det eneste, vi begge tænker
paa. Saa ved jeg endda, at den ingen, ingen
ting hjælper, denne gjerrige sparen paa hver
draabe af den svindende livskraft — ikke det
bitterste.
8. januar 1803.
Vi elsker hinanden, og vi ved, at vi skal
skilles. Der er ikke fnug af haab, ingen naade
for al vor fortvilelse. Og saa siger vi ingen
ting, skriger ikke op over livets übarmhjertighed,
hulker ikke med hinanden. — Idag talte vi om
barnedaaben hos Bjerkes.
3. februar 1903.
Jeg spekulerer og spekulerer paa en udvei
til at faa Otto hjem. Jeg maatte jo kunne faa
en vikar. Men han vil ikke. Han er ræd for
barnene, siger han.
Han spørger altid saa bekymret efter Ingrid,
hendes mave er i uorden, ret som det er. Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
