Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
bare graat en stund. Saa hvisket han endda
hæsere:
Der maa være nogen, som er sterkere end
vi mennesker."
Jeg kunde ikke holde ud at tie stille længere,
jeg syntes, jeg maatte kunne hjælpe ham lidt,
og Jeg hvisket igjen:
nAa Otto, jeg har jo tænkt det samme!"
Da flyttet han den haanden, han holdt rundt
om mig, op til min kind, og han saa mig ind i
øinene og smilte lidt. —
Jeg blev der længe, saa længe, at det var
ganske mørkt, da jeg gik nedover. Jeg fik hel
digvis følge med en herre og en dame til trikken,
uf den Grefsenveien er forfærdelig uhyggelig i
mørke.
Presten Løkke har talt saa trøstende og be
roligende med Otto. Han er vist forresten ogsaa
en gjennem fin og elskværdig mand. Jeg gik
ind paa alt, Otto sagde, og det tror jeg gjorde
ham svært godt.
BNei Marta," sagde han. »Det er ikke saan.
Naar man har sat fire barn ind i verden, og
den, man er aller gladest i, skal sidde alene
igjen, — aa det kan ikke være saan, at alle
baand brister med døden." —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
