Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
det vil vi se en dag, naar ingen ting i den enes
liv — er skjult for den anden.*
Selv om jeg kunde tro, var der saa nogen
trøst i det? wNaar ingen ting i den enes liv
var skjult for den anden."
Om man en dag fik se hinandens nøgne sjæle
ja — og rigtig se, hvor uendelig smaa de ting
var, der først skilte. Aa jeg gjorde oprør midt
i himmeriges rige, fordi den, som var almægtig og
alvidende, lod al den elendighed og skam og sjæle
fordærv og hæslighed komme — sive ind af smaa
bitte ridser, ind i det, som begyndte saa straalende.
Somme tider længes jeg selv efter at tro.
Jeg ønsker jeg kunde kaste det fra mig altsam
men — sorgen over det meningsløse liv og
ulykken, som er uoprettelig — og tro, at der
var en mening med det altsammen, og en frelse.
Men jeg kan ikke. Man maa jo gi slip paa sin
egen sunde fornuft for at tro paa en kjærlig Gud
bag alt dette — og sin simpleste ærbarheds
følelse for at kunne bilde sig ind det om den
saliggjørende anger.
Presten havde snakket om prøvelserne, som Gud
bøier de gjenstridige med — for en slavedrivergud !
Skulde ikke en mor tro paa det evige liv,
siger Otto, hun, som selv gir liv. — Et barn er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
