Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Løse blade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
wJa," sagde Henrik stille, »saan er det.
— Du har ret, straffen er kommet forfærdelig
over os. Men nu har vi engang kastet os ud
paa strømmen, og vi er drevet hid, vi nu staar.
Skammen og angeren og skjændigheden — vi
kan ikke komme fra det. Men vi lever nu en
gang, og vi kan jo ikke lægge os bort og dø.
Du har dine barn. Og jeg — vilde det hjælpe
dig noget, om jeg døde — saa havde du jo ingen.
Vi er nu engang henvist til hinanden. Saa faar
vi vel heller se stillingen, saan som den er.
Hver morgen, vi vaagner, saa er livet der med
en dag, som vi skal igjennem — maa vi ikke
heller prøve paa at leve det, saa godt vi kan?"
B Det er godt gjort, at du allerede kan se
dette saa forstandig —," sagde jeg bittert.
;Jeg synes, det bedste vi kan gjøre, er at
være ganske ærlige mod hinanden og os selv,*
sagde Henrik. «Bare du og jeg ved, hvad vi
har forbrudt. Og vi har sandelig havt tid nok
til at gjøre op med os selv, hvad det var. Og
ogsaa, hvad der vilde komme. — Var Otto blit
frisk, vilde jeg reist min vei — saa havde du
maattet se, hvordan du kunde gjort det godt mod
ham. Nu er han ikke mere —vi to kan hverken
gjøre ham ondt eller godt; han eksisterer bare
i dit og mit minde; om vi lader, som vi tar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
