Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Løse blade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
og mine barn, og paa hvordan jeg maatte lyve
og skjule for dem i stort og smaat — saa turde
jeg ikke det heller.
Og den dag i mars, da jeg havde travet
rundt Frognerdammen saa længe og tænkt, til
jeg syntes, der var bare et eneste, jeg kunde
vælge, hvis jeg skulde kunne holde ud med mig
selv og berge den mindste smule selvagtelse,
følte jeg en slags befrielse. BNaar du faar gjort
det, vil du bli rolig," tænkte jeg, — »du skal
se, saa blir det nok bedre."
Og jeg angrer ikke. Det er noget af det
lidet, jeg ikke angrer i mit liv. Men jeg føler
ingen glæde ved, at det er gjort. Jeg gruer lige
meget for fremtiden. Det er ikke blit bedre.
Jeg gik op til Henrik; men mens jeg sad og
talte borte i sofaen ved altandøren og saa paa
hans blege, bedrøvede ansigt i skumringen, blev
jeg selv mere og mere ulykkelig. — Jeg ved
ikke, hvad jeg sagde — prøvet at forklare ham,
hvad jeg havde følt den hele tid, tror jeg.
«Det er bedst, vi skilles helt, Henrik — det
kan ikke gaa, om vi forsøger at begynde paa
livet igjen sammen — vi kommer bare til at
gjøre hinanden ondt." —
sAa nei nei nei, Marta, — det tør vi da ikke
sige — det kan du ikke vide."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
