Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Moralitet og Religiøsitet paa Eker. 211
Disfelndlceg blev saa grundigt imodegaaet og
Punkt for Punkt tilbagcdrevet, uden at man ved af
hvem, at Schmidt hostede tun Skam og Foragt af
sine Angreb.
Efter Schmidts Erklcrring bestod det halve Eker
dcngang af Haugianere. Men det ene er det andet
ligt hos ham. nåar han taler om disfe Folk. Saa
meget er vist, at fra den Tid fik Rationalismen et saa
alvorligi Knock, at denne Aand aldrig senere fatte
Hovedet faa hoit fom for paa Eker.
Imidlertid er vi itke ganske fcerdige med Schmidt
endnu; vi har det bedste igjen. Da nemlig Prins
Christian August og Grev Wedel m. fl, fendte et
Andragende til Kongen om Hauges Losladelse, led
fagede til Eler Fr. Schmidt Andra
aendet med de mest rosende Vidnesbyrd om Hauge".
Naar Enden er god, er alting godt").
Vestlandet og anlcegge Saltkogerier, og det varede ikke
leenge, strend han havde 3 Kogerier igang. som daglig
virtede hvert Salt. Da Arbeidet var fcer
digt, puttede mnn Hange ind paa Tugthuset lgjen.
Denne Mand og hans Tilh<?ngere er det, Prcesten Schmidt
giver slige pyntelige Bencevnelser.
Selv Grain angrede bitterlig paa det sidste, at han havde
arrestcret Hauge.
I^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
