Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232 En Best,welse over Ekcr.
mod berettes meget omstamdelig, hvad Samtalen
dreiede sig om. Det forste var gjerne Slcegtregistret,
nemlig, Hoem enhver nedstammede fra. Paa den
Maade har t. Ex. Locslcegten tunnet vide, at den
nedstammer sra en Skotleender, der, som allerede
sagt, bosatte sig her 1349 for at undgaa den sone
Dod. Ligcledes stal Kaneslcegten have boet lcenge
paa Berg, om den ikke endog bor der endnu, og paa
gamle Rankaberghi stal ogsaa Hertug Skules
Slcrgt have holdt sig lcenge.
Her maatte den yngre Klasse leegge noie Ma’rke
til, hvad der blev fortalt og prcente sig det vel ind i
Hnkommelfen, for senere ved lignende Leiligheder at
tunne meddele det igjen til Efterslcrgten. Siden blev
der gjerne talt om Feedrenes Bedrifter i Almindelig
hed, om Scedvaner og Skikke, om lagt og Fiskeri
m. m.
Sambardarlagct kunde saaledes mangengang
vare til langt paa Nat. Naar Morket begyndte,
blev en as de unge Piger valgt til Lysepige. Denne
maatte vnre as uplettet Rygte; men forovrigt blev
der ikte tåget Hensyn hverken til Stand eller Stilling.
Langt tilbage i Tiden var Fisk, Vildl og Mjod
de almindelige Retter paa Bordet; fenere ogsaa Kjod,
Suppe og Brsd as Havremel. Rngbrod kjendte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
