Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hestekampe i Norden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fast Kar. Derpaa slap man to af de sterkeste
og væligste Hingster mod hinanden, og disse,
der var forsynede med skarpe Sko, der havde
usædvanlig lange og spidse Græv og Hager,
sloges da saa længe om Hoppen, til den ene af
dem laa død paa Kamppladsen eller gav sig over
af Saar og Træthed.
Var der Tvil om, paa hvilken Side Seiren
var, maatte Dommere, som var opnævnte i
Forveien, afgjøre, hvilken Hest havde bidt bedst fra
sig. Disse Kampdommere havde det ogsaa i sin
Magt at afbryde Styrkeprøven, naar de fandt
for godt.
Hingsterne førtes frem af sine Eiere eller af
andre, som disse betroede dette ingenlunde lette
Hverv; men de anseeligste Høvdinger satte en
Ære i selv at føre sine Hingster i Kampen.
Førerne skulde af bedste Evne hjælpe sine Dyr,
naar de reiste sig paa Bagbenene og begyndte
at bides og brydes, dels ved at drive dem frem
med Hestestaven eller Skeidstangen, dels ved
at støtte dem bagfra.
Ikke sjelden hændte det da, at de to Mænd,
som hidsede Hingsterne, i sin Iver selv røg
uklar og slog løs paa hverandre med
Skeid-stængerne, naar den ene syntes, at hans Fole led
Overlast. Det siger sig selv, at naar disse
Op-tøier blev tilgavns blodige, maatte de bidrage sit
til at give Skuespillene forhøiet Interesse og
henrykke Tilskuerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
