Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hestekampe i Norden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kongen var ærgerlig. Gaut derimod gib omkring
i Mandringen og lod sit ene Øie, — det andet
havde han mistet — løbe rundt. Et Par Islændinger,
Aron Hjørleivssøn og hans Frænde Torarin, der
begge var Fiender af Sturla Sighvatssøn, kunde
ikke finde sig i, at Gauts Hest skulde gaa af
med Seiren. Saa gik de hen til Kongen og bad
ham om ikke at være misfornøiet med Hesten;
thi den var saa god, som nogen Hest kunde
være. «Men den faar ikke den Medfart, den er
vant til», sagde de. «Hvordan er da den?»
spurgte Kongen. «En Mand følger hver Hest,
som føres frem», sagde Aron, «og har en Stang
i Haanden, og med den klapper han den paa
Lænden og styrker den, naar den reiser sig».
Kongen gav da sit Samtykke til, at de maatte
føre Hesten frem. Som Følge af den Hjælp,
Hesten nu fik, samlede den sig til et nyt Angreb.
X)et varede nu heller ikke længe, før Seiren
vendte sig, og Gauts Hest tumlede om for aldrig
mere at reise sig. Gaut var fra denne Stund af
Arons dødelige Uven. En Stund efter at hans
Hest var styrtet, tog han Aron i Skulderen og
sagde: «Jeg skulde give alt, hvad jeg har paa
mig af Klæder og Guld, om du nu havde været
Sturla saa nær, som du er mig». «Det er noget,
du kunde have større Behov at bede om, Gaut
Bonde», mente Aron. «Hvad skulde det være?»
apurgte Gaut, «At Fanden, som har taget dit
ene Øie, ikke inaa stryge afsted med det andet
og», sagde Aron. Gant skiftede Farve og bed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
