Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slaget ved Lyngør 1812
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fienden var nærgaaende. Naar dette var
Tilfældet, og det norske Kystforsvar kom tilstede,
skulde Britten ikke ofte faa Grund til at kyte
af sit Møde med Nordmanden,
Men Briggernes og Kanonbaadenes
Virkekreds strakte sig ikke langt udenfor
Skjærgaar-den og de nærmest tilstødende Havstykker af
Skagerrak og Nordsøen. Det var et godt
Kystforsvar; men nogen Betryggelse for den norske
Skibsfart og oversøiske Handel afgav det ikke,
— ialfald ingen, som kan være Omtale værd.
En saadan Sikkerhed var under de Forhold,
som var indtraadte efter Høsten 1809, heller
ikke nødvendig. Da de britiske Øer trængte til
den norske Trælast, aabnede den engelske
Regjering ved de saakaldte Licencer eller Fripasse en
sikker Handelsforbindelse for Norge. Takket
være disse Fribreve, som man kunde faa mod at
erlægge en vis Afgift, kunde de norske Skuder
seile, hvor de vilde, uden at lide nogensomhelst
Molest af fiendtlige Krydsere. Ja, stundom kunde
de endog blive optagne i de store engelske
Han-clelsflaader, som seilede under Orlogsfartøiera
Beskyttelse. Yed denne Lieencefart kom en
ganske merkelig lønnende Rørelse istand.
Navnlig i Aaret 1811 antog denne et saadant Omfang,
at Nordmændene tjente flere Penge end i
Freds-aar. Trods alle de Forbund og Traktater, som
sagde det stik modsatte, befandt Norge sig paa
en noksaa fredelig Fod med England,
Saaledes som Forholdene nu havde udviklet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
