Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slaget ved Lyngør 1812
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hellige sin Tid og sine Kræfter, dem ønskede
han efter Evne at forsvare og beskytte mod
Vold og Uret. Det blev Krigerens Kald at
værae om det elskede Fædreneland, at forsvare
dets Selvstændigbed, dets Ære, dets Lykke.
Den hellige Skrift fremstiller saa ofte
Freden som et stort og ønskværdigt Gode for
Mennesket, og snart beskrives denne Fred som
en Ro i Menneskets Indre, fremkaldt ved Tro
og Tillid til den himmelske Fader, snart som et
enigt og venligt Forhold til Menneskets
Omgivelser som en Frugt af den kristelige
Kjærlighed j — snart endelig som en Enighed mellem
de forskjellige Landes Styrelser. Betragter vi
Freden mellem Staterne, hvor stort et Gode
maa den ikke ansees for? Hvorledes betinges
ikke et Lands Fremadskriden og Velvære herved?’
Det er derfor for Menneskevennen en sørgelig
Betragtning at se Krigens Rædsler hjemsøge
Jordens Lande og deres Beboere — sørgelig —,
naar ban betænker, hvor mange Lidelser
Menneskene derved paaføres, og maa han end tilstaa,
at det synes, som om Folkenes Styrere i den
senere Tid har lært gjennem en dyrekjøbt
Erfaring at vogte sig for at tænde Krigens Fakkel,
saa ved han dog, at Freden ikke er at stole paa;
— at uforudseede Begivenheder i et Øieblik kan
forandre Fredens milde og gavnlige Ro til
Krigens stormende og ødelæggende Bulder. Det er
i Fred, man skal berede sig til Krig, saa lyder
end i vor Tid fra besindige Læber Sproget, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
