Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slaget ved Lyngør 1812
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det indeholder, som Ordene staar, en dyb
Sandhed, I Oldtiden opbød Hærøren samtlige
vaaben-dygtige norske Mænd til at værne om det elskede
Fædreneland; i vore Dage kaldes en lovbestemt
og en frivillig Klasse af Landets kraftigste
mandlige Befolkning til dette Hverv. Det er
disse, Landets Blomster, i hvis Hænder Rigets
øvrige Indbyggere betror Interesser, det er deres
Mod og Tapperhed, de tillidsfulde stoler paa.
Betragter vi nu Krigerens Kald i
Sammenligning med andre Stillinger i Livet, da vil vi finde,
at gives der end de Menneskehedens Velgjørere,
der ofrer Tid, Kræfter og Formue for
Fædrenelandets og dets Beboeres Lykke og Gavn, saa
vover dog Krigeren mest, aldenstund Livet er
for Mennesket det høieste jordiske Gode, — det,
for hvilket det gjerne vil bortgive alt andet.
Livet vover Krigeren, — uforsagt gaar han,
naar Kamptegnet lyder, did, hvor saa mange
Savn og Lidelser, ja maaske Døden venter ham;
han forlader Arne og Hjem og alt, hvad der er
kjært og dyrebart i Verden — for maaske aldrig
at gjense det mere, I Sandhed! Heltenes Færd
fortjener vel at paaskjønnes af en erkjendtlig
Samtid, at mindes med Kjærlighed af en
taknemmelig Efterslægt, som ogsaa nyder sin Andel
i de Goder, Tapperheden vandt Fædrenelandet,
Og har det ei stedse været saa? Naar blev den
tapre Krigers Færd upaaskjønnet, naar hans
Minde glemt? Det er naturligt, at de, der
oppebærer Velgjerninger, er taknemmelige derfor; —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
