Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slaget ved Lyngør 1812
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Eviggrønt, hentet fra Havets Strande; — et
Tegn paa Ærens og Mindets Kranse, der ei
visner. Det er 011 alvorlig og høitidelig Stund !
Der er saa meget, der minder os om Gud og
Evigheden. Over os Guds deilige Himmel, hvor
han, den Almægtige, throner; — under vore
Fødder Støvet af vore hedenfarne Brødre, vore
elskede Landsmænd, der faldt i Kamp for
Fædrenelandet. I en saadan hellig Stund er det,
at Menneskeaanden paa Tankens Vinger hæver
sig over det Jordiske — trøster sig ved Haabet
om det Himmelske og Evige. Det er, dyrebare
1 Medkristne! et helligt Haab, vi har modtaget a
Herren — Haabet om et evigt Liv hinsides Død
og Grav. Dette Haab forsoner os med alt det
Smertelige og Trykkende, som følger af
Vandringen i dette Forkrænkelighedens Klædebon, og
lærer os at lide alt og taale alt for den
Herligheds Skyld, som hisset skal aabenbares. Hvad
vi her udrettede i Tro og Kjærlighed skal hisset
ei være uden Frugt. «De Retfærdige skal hvile
fra sit Arbeide, men deres Gjerninger skal følge
dem,» Dog, det er ei alene for os selv, vi
trøster os med Haabet om et andet og bedre
Liv; vi haaber det ogsaa for vore Medkristne, —
ogsaa for deres Skyld, som Gud bød os her at
være sammen med, dem, til hvem Gud knyttede
vore Hjerter i Kjærlighed; — dem, vi i
Samlivets Hygge lærte at agte og elske; dem, vi med
Vemod sagde det sidste Farvel, da de blegnede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
