Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
Mei.son.
Jeg takker Dem — Dem alle, mine Herrer!
Hvor dybt bevæget jeg er ved den rige Gave
og de smukke Ord, der kom fra Hjærtet og gik
til Hjærtet, formaar jeg ikke at udtrykke. Jeg
paaskønner mest af alt den Aand, hvori den
sjældne Gave er mig skænket. I det Kæriig
hedsværk, der forener os, i den Kirke, der kalder
os alle sine Børn, er der ingen Store og ingen
Smaa, findes der ingen Forskel mellem Fiskeren,
der pløjer Havet med sin Baad i den rasende
Storm og lægger Garn ud i den oprørte Sø, og
Handelsmanden, der arbejder for at skabe Vel
stand i vort Fædreland, og hvis Gerning – tro
mig, mine Herrer — ofte er ligesaa anstrængende
og farefuld som Fiskerens, og som derfor, nåar
han lægger sine Garn ud, ligesaafuldt som denne
trænger til Kompas og Fyr. Og Lodsoldermand
Andersen, den prøvede Sømand. har Ret: Kirken
er dette for os alle, for Købmanden og for
Fiskeren — Sikkerheden mod det jordiske og
evige Forlis.
Tak, mine Herrer, fordi De har forstaaet
dette som jeg! Jeg betragter Deres Gave, Guld
korset, som et Vidnesbyrd om, at De opfatter
min Gerning saaledes, at Æren er Guds i det
Høje. Endnu engang, Tak!
H.m tiyl iskerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
