Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4de kap. Vennen i nød
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
raadet. Med et par mægtige hop kom han nogle
favne bort fra den frygtelige fiende og skyndte sig
derpaa afsted som et jaget dyr.
Han frygtede øiensynlig, at Hjortefod
alligevel vilde dræbe ham, for han gav sig til at løbe
i siksak og for yderligere at forvirre ham udstødte
han skjærende hyl.
Men herved frembragte han en saa komisk
figur, at Tim ikke kunde holde sig, men brød ud
i en hjertelig latter.
Hjortefod satte imidlertid ganske rolig sin bøsse
ned ved sin fod og havde ikke spor af tanke paa
at fortrædige den rædde flygtning.
Som Tim kunde han ikke bare sig for latter,
men hans latter bestod kun i et smil og noget
mere lysende øine. Da Rødulv naaede bøgen,
skyndte han sig at søge ly bag den. Han saa sig
tilbage og mødte Hjortefods blik. Han ventede
ikke et sekund mere, men fortsatte sin hovedkuldse
flugt, og snart hørte de ham ikke længer bane sig
vei gjennem skogen.
Tim hadde ikke forstaaet et ord af de to
indianeres tale, men det indsaa han let, at en person,
som behandlede hans fiende paa den maade, maatte
være venlig tilsinds mod ham selv.
Han gik derfor uden videre hen til indianeren,
rakte ham haanden og sagde: «Jeg vilde gjerne
takke dig for hjælpen.» Hjortefod saa paa ham
og rakte ham sin haand, som Tim trykkede varmt
og kraftigt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
