Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6te kap. Trapperne ved Ozark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
«Min bror skriver saa tydelig, at det er ingen
sag,» sagde indianeren og med lav røst læste han
derpaa brevet op aldeles rigtigt. Balby havde ikke ytret
et ord, men sad kun og saa hen for sig. Selv
kunde han ikke læse, og at en indianer kunde
have mestret denne vanskelige kunst, syntes ham
utroligt. Han lænede sig tilbage, rystede flere
gange sit hoved som en, der opgiver at forsøge
at udgrunde det ubegribelige.
Linde greb Hjortefod i armen og sagde:
«Hvor ialverden har du lært dette? Sæt dig
ned og fortæl os det.»
Hjortefod fortalte dem paa sin fordringsløse
maade sit livs oplevelser. Ved sit beskedne, men
alligevel ligefremme væsen erobrede han
trappernes hjerter med storm, og de vilde, at han absolut
skulde spise sammen med dem.
Efter maaltidet morede de sig med at skyde
tilmaals og endskjønt jægerne alle vare flinke
skyttere, havde de dog her fundet sin overmand.
Men derfor blev de ikke fornærmet, men de blev
kun endnu mere indtaget i ham, og de vilde
endelig have ham til at blive hos dem. Men det var
forgjæves; det var allerede langt paa dag og han
vilde afsted. Han lovede dem snart at vende
tilbage, trykkede deres hænder til afsked og
forsvandt derpaa i skogens tykning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
