Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9de kap. Et truende møde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
De gik nu videre, idet de holdt skarpt udkig
og holdt bøsserne i helspænd. Solen var nær
synskredsens rand, da de kom til et sted, som var
ypperlig egnet til leirplads.
Det var en liden aaben plads indhegnet af store
trær, hvis tætte løvtag kunde skjærme dem mod
regn, og i kanten af pladsen rislede en liden bæk
over mose og sten.
«Et bedre sted finder vi ikke,» sagde Fred,
«her er alt, hvad vi kan ønske os, ja undtagen
maden da.»
«Det er andre, som har tænkt som os,» sagde
Tim, og pegte paa et træ, «der har de gjort op
en nying.»
«Ja, det er sandsynligvis far og hans følge,
som har overnattet her, kan vi slig holde skridt
med dem hele tiden, vil vi nok komme frem til
rette tid.»
«Ja, det gjør nu vel ikke stort fra eller til,
om vi bruger nogle dage mere, da veiret er saa
godt. Her er godt at hvile, bare ikke panteren
vil uro os.»
«Hys, her har vi den igjen.»
Panteren kom sagte luskende frem mellem
trærne, den pønsede øiensynlig paa at angribe dem.
Det var uhyggeligt at se dette store dyr liste
sig lydløst ind paa dem; ingen lyd undslap dens
halvaabne gab, men dens store øine skinnede med
en frygtelig fosforglans.
«Det er ikke værdt at vente paa den,» sagde
Fred, «lad os tage godt sigte, før vi skyder. Først
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
