Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10de kap. En kjærkommen forbundsfælle - 11te kap. Hjortefod holder vagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
Herover blev han dog ikke det mindste
fornærmet, men lo ligesaa hjertelig selv, idet han sagde:
«Det hører med til forestillingen, som manden
sagde, da bjørnen aad ham op.»
Hjortefod smilede til ham, pegte paa hans
bøsse og sagde:
«Naar min bror er ude i skogen, burde hans
bøsse altid være hos ham.»
«Det har du saa evig ret i,» svarede Tim og
skyndte sig efter den.
Hjortefod vedblev: «Har mine brødre ladet
paany?»
Begge rødmede, da de følte at den daddel, som
indeholdtes i disse ord, var berettiget. Den første
grundsætning for en som færdes i urskogen maa være
den, at bøssen øieblikkelig lades, straks den er
afskudt. Denne gjerning maa gaa forud for alle andre.
Fred sagde sagtmodig:
«Vi burde skamme os som hunde, og det første
gang ogsaa, som vi er ude i en saa alvorlig kamp.»
1 1 te kapitel.
Hjortefod holder vagt.
«Du blir vel med os til hytten ved Ozark?»
spurgte Fred.
«Ja det er Hjortefods hensigt,» svarede den
adspurgte, «han har lovet at besøge jægerne og
vil gjerne følge sine venner did.»
4
1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
