Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11te kap. Hjortefod holder vagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
Hvis Fred havde kjendt sin nye ven nøiere,
vilde han have lagt merke til, at han ikke var
aldeles rolig, men at han opførte sig som han
frygtede for, at de vilde faa endnu flere ubudne gjester.
Ingen af dem lagde dog merke hertil.
«Vi havde tænkt at slaa leir for natten paa
dette sted,» sagde Fred, «vi tror ikke, at vi kan
finde et heldigere sted.»
Dette lod dog ikke til at være indianerens
mening.
«Men her har jo far og de to andre tilbragt
den første nat,» sagde Fred forundret.
Hjortefod nikkede, deri var han enig; han
sagde endvidere:
«De førte med sig heste, og dem er det
vanskelig at skjule bedre, men mine brødre burde
hellere finde et sted, hvor ikke enhver, som
kommer denne vei, kan se dem.»
Gutterne kunde ikke indse, at der truede dem
nogen fare, men deres tillid til ham var saa stor,
at de øieblikkelig føiede sig.
Hjortefod førte dem da videre, idet han
til-føiede: «Mine brødre skal komme til et sted, hvor
de kan sove trygt.»
De fulgte ham langs bækken, indtil de kom
til endel klipper, som var kastet saaledes mod
hinanden, at der dannedes en udmerket hule.
«Det er storartet,» sagde Fred, «hulen er som
den skulde være bygget af mennesker. Se her er
en naturlig skorsten, hvor vi kan koge vor mad,
og vand er der nok af.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
