Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 16de kap. Hjortefod paa egen haand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
To gange havde han sparet hans liv, men tredje
gang vilde blive for meget.
Havde Rødulv fortalt sin høvding, at Hjortefod
havde opført sig saa ædelmodig mod ham, at han
ikke kunde være hans fiende mere, vilde Hjortefod
være blevet hans ven, og han vilde have givet ham
hans vaaben tilbage af sig selv. Men nu kunde
de kun mødes som dødsfiender.
Rødulv var saa utaalmodig, at han straks vilde
give sig afgaarde sammen med sin ven.
Høvdingen rakte ham sin egen bøsse og uden
at ytre et ord til afsked forsvandt han med sin
kamerat i skogens mørke. Neppe var de
forsvundet, før Hjortefod lydløst forlod sin post og
fulgte efter dem som deres skygge.
Havde hans to hvide venner nu kunnet se
udtrykket i hans ansigt, vilde de ikke have vovet
at tiltale ham, men holdt sig i ærbødig afstand
fra ham.
Indianerne naaede snart sporet og blev der
staaende nogle minutter, idet de talte sammen,
men saa lavt, at Hjortefod intet kunde forstaa.
Derpaa gik de videre i rask takt og de stansede
ikke, før de havde gaat en mils vei, da de kom
til en liden maanebeskinnet aabning i skogen. Her
lod de til at være en smule uvisse, men snart forlod
de traakket og gik en stund over ujevn grund.
Hjortefod opdagede dog, at de fulgte en ny liden
sti, som var saa svag, at kun en indianers skarpe
øine kunde skjelne den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
