Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 17de kap. Udfordringen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
Og før han fik tid til at gjenvinde sin fatning,
blev mørket oplyst af et skarpt blink og i knaldet
blandede sig dødsskriget fra indianeren, som sank
sammen truffet i hjertet og derpaa rullede ned i
kløften til sin kamerat.
«Saaledes skal alle dø, som vover at følge
dig,» mumlede Hjortefod, idet han rolig ladede sin
bøsse. Han steg derpaa ned i kløften, idet han
hang sig efter hænderne og lod sig glide ned.
Hans vrede var forsvundet og hans ansigt
havde antaget sit sædvanlige udtryk. Aldeles
vilkaarlig tog han frem sin jagtkniv, men han tog
sig i det, idet han mumlede:
«Hjortefod er en kristen; det vilde være en
nedrig handling at tage en fiendes skalp.» Han
tog sine dræbte fienders bøsser og brød laasen
paa dem begge itu med en sten. Saa tog han
sin tomahavk til sig, og idet han bar med sig de
to ubrugelige vaaben, gik han nedover til han kom
til det sted, hvor det gik an uden fare at komme
ned i eller op fra kløften. Han kløv op paa den
side, hvorfra indianerne var kommet og gik saa
tilbage, til han igjen kom ind paa traakket. Han fulgte
dette og snart skimtede han leirilden mellem trærne.
Forsigtig listede han sig nærmere.
Indianerne havde gaaet til hvile med
undtagelse af to, som holdt vagt og som sad ved ilden,
som de holdt vedlige.
Endskjønt de ikke kunde vide, at nogen fare
truede dem, havde høvdingen sat vagt, ti indianerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
