Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 18de kap. Signalet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
De var nok ude paa et ganske andet ærende
end efter vildt, saa det ud til.
Hjortefod sneg sig efter dem til aasens top,
som var næsten træbar, men da ryggen var
over-saaet med store stene og klipper, faldt det ham
let at finde dækning.
Aasen var ikke høi, men paa grund af den
stadige vind, som for henover den, voksede der
paa ryggen kun faa, mest forkrøblede trær.
Fra høiden aabnede der sig en vid og storslagen
udsigt.
I nord, vest og øst bredte landet sig som et
grønt, bølgende tæppe, hvor den uendelige urskogs
trær svaiede for vinden; dette grønne tæppe blev
afbrudt af enkelte prærier og var gjennemtrukket
med blinkende elve.
I syd derimod begrænsedes synskredsen af
Ozarkfjeldene, der lignede fjerne blaalige skyer.
Indianerne spildte ikke tiden med at betragte
udsigten, tnen gav sig straks til at sanke sammen
kviste og ved hjælp af bøssernes flintelaase satte
de ild paa haugen.
Saa kastede de en mængde fugtige blade paa
baalet og frembragte derved en vældig sort røgsøile.
Saa tog de et tæppe og ved afvekslende at
holde det over ilden og tage det bort derfra, og
dette med kortere og længere mellemrum,
signaliserede de til venner, som kunde se deres varde.
Hjortefod havde ofte seet denne indianske
maade at telegrafere paa blive anvendt og havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
