Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 21de kap. Et farligt ridt - 22de kap. En heldig afslutning paa ridtet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
vidde, og den opirrede gut tog godt sigte og et
skrig sagde ham, at hans skud traf.
Indianerens saar lod til at være alvorligt, for
han vilde være faldt af hesten, hvis ikke en af
hans kamerater havde støttet ham, og saa piskede
de paany paa hestene og red skarpt, til de var
udenfor skudvidde.
Indianerne havde seet, at han havde to bøsser,
ellers vilde han vel ikke have sluppet saa godt fra
det, ti før han havde faat ladet igjen, kunde de
magelig have skudt ham ned. Nu stod han med
den anden bøsse til kindet, og de turde ikke gjøre
ham noget.
De stansede sine heste, og Fred kunde forstaa,
at det saar, han havde tilføiet den ene mand, dog
ikke kunde være saa alvorligt alligevel, for efter
nogle minutters forløb red de sagte videre, uden at
han behøvede at støttes mere.
Snart forsvandt de i skogentil Freds store glæde.
«Heldig var det, at de red i modsat retning
af den vi skal,» mumlede han, «for det vilde ikke
have været hyggelig at have dem luskende efter
sig, især hvis Tim blir borte for mig.»
2 2de kapitel.
En heldig afslutning paa ridtet.
Da Tim rigtig kom til klar bevidsthed om, at
han befandt sig paa en vetskræmt bøffels ryg, var
hans følelse ikke skræk, men snarere fornøielse, ti
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
