Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 22de kap. En heldig afslutning paa ridtet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
ved dyrets hurtige løb kom hans blod i bevægelse
og rullede raskt gjennem hans aarer. Han lagde
merke til, at dyret for i den retning, de skulde
følge for at naa leiren ved Ozark.
«Bare hold paa slig du, gutten min, en tyve
mil eller mere,» tænkte han, «saa er jeg langt
paavei.»
Rideturen var forøvrig ikke særlig behagelig,
ti bøftelens løb bestod mest i en række afvekslende
hop og gallop, saa havde han ikke holdt sig godt
fast i dens lange man, var han nok faldt af, og da
vilde han sandsynligvis enten knækket halsen eller
ogsaa vilde han være bleven trampet ihjæl af de
efterfølgende dyr.
Intet undgik Tims opmerksomhed i disse
spændende øieblikke. Han syntes tydelig, at dyret flere
gange forsøgte at kaste af sin besværlige rytter
og efter hvert forgjæves forsøg styrtede det frem
med øget fart.
Af flokken var nogle af dyrene hurtigere
tilbens end Tims ganger og de kom foran den, saa
han snart befandt sig omtrent midt i hjorden. Af
bøflerne gjorde flere forsøg paa at komme sin
kammerat tilhjælp, idet de trykkede sig op langs dens
sider og prøvede at støde Tim ned med hornene.
Men han saa snart, at for dette behøvede han ikke
at nære nogen frygt.
«I kan ikke faa mig ned, uden I klyver op
bag mig. Hold derfor ligesaa godt op med det
samme.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
