Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 23de kap. Djævelens punschebolle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
Vi faar nok mere uleilighed af dem end vi tror.
Lagde du merke til hvorhen de red?»
«De red ind i skogen ikke langt fra det sted,
hvor vi stegte stegen.»
«Bare de ikke vender tilbage, naar de opdager,
at vi er alene, da vil det gaa os værre.»
«Det tænker vi ikke mere paa nu.» sagde
Fred, «nu er jeg bare saa glad over, at vi er
sluppet helskindet væk fra vore eventyr, at jeg ikke
har sorger for fremtiden. Lad os imidlertid se til
at komme afgaarde, hvis du er sterk nok til det da.»
Tim mente, at han nok kunde holde ud, og
let tilmode gik de derpaa langs skogkanten, til de
paany traf sporet, som de derpaa fulgte.
Ved en aa, som ikke var større end at de
kunde springe den, slukkede de sin tørst, for de
havde ikke havt vand til at skylle stegen ned med.
«Vi bør kunne holde ud til aften nu,» mente
Fred, «uden at behøve at tænke paa mad.»
«Aa jeg ved ikke det; vi spilder ikke tid ved
at tænke paa den, og vi behøver jo ikke at have
nogen uleilighed med at faa fat i den, for jeg
mistede ikke maden, da jeg red afsted, det kan
du forlade dig paa.»
Fred lo af sin vens pudsige bemerkning, men
sagde intet og de fortsatte turen i taushed.
Himlen, som før paa dagen havde været klar
og blaa, blev nu mere og mere overtrukket med
skyer og paa samme tid sank temperaturen slig,
at de kunde forstaa, at der snart maatte blive
veirforandring. Dette var forresten ikke underlig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
