Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 23de kap. Djævelens punschebolle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
styrtning, som bredden dannede straks nedenfor
gryden.
Idetheletaget var gryden og dens omgivelser
det smukkeste af natur som gutterne nogensinde
havde seet. De havde jo heller aldrig været
udenfor slettelandets ensformighed, og du kan derfor let
forstaa, at dette klippelandskab maatte fængsle
dem sterkt.
I mange minutter sad de her hensunken i
beundring.
Men de kom ikke videre paa denne maade, og
et andet spørsmaal trængte sig snart ind paa dem
med større magt.
Hvordan skulde de komme over denne
fossende elv?
De gik et godt stykke baade opover og
nedover uden at kunne finde et sted, hvor elven flød
roligere.
«Jeg kan ikke se noget vadested og dog maa
der findes et, for hvordan kunde ellers far være
kommet over?»
«Kanske de har bygget en bro?»
«Da maatte vi vel se tegn til den,» indvendte
Fred, «og her findes ikke det ringeste spor til en
saadan.»
«Høivandet har kanske ført den med sig.»
«Kan du pege paa det sted, hvor det har
været muligt at lægge en bro?» spurgte Fred, «jeg
kan ikke finde et eneste sted, hvor det er muligt
at lægge planker fra sten til sten.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
