- Project Runeberg -  Paa Farten : Kjøbenhavnske Billeder i Blendramme /
11

(1884) [MARC] Author: Carl Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

han havde tænkt sig, at der skulde blive et Parti af Jens og
Christen Olesens Datter, Karen Margrethe, der boede lige søn-
der for hans Gaard, saa mente han ogsaa nok, at det med det
samme vilde give sig med det Vrøvl, han laa i med Christen
Olesen om disse her Fiskerettigheder i Aaen. Postmesteren
lovede at levere den unge Mand tilbage uden nogen gylden
Lænke paa højre Haands fjerde Finger og — saavidt han kunde
gjøre noget dertil — ogsaa uden skjulte Fejl i Hjertet.
Derpaa skiltes Selskabet; de to Damer gik i Visitter og
drak et Utal Kopper Kaffe, Proprietæren gik Ærinder i Byen,
men lod sig ikke nøje med saa lette Drikkevarer, og Postmeste-
ren blev alene tilbage paa Kontoret, hvor han trolig svedte og
ligesaa trolig bragte Forvirring i alle Brevpakkerne, men fandt
en stor Trøst i at skjælde de ulykkelige Landpostbude ud for
Forvirringen.
Klokken lidt over sex samledes de to Ægtepar igjen, og
en halv Timestid senere oplivedes Byen som sædvanlig af den
eneste daglige Afbrydelse i den landlige Stilhed, Diligencens
Ankomst. Det gulmalede Skrog med den sorte Kasse bagpaa
kom støt rullende henad Chausseen, og den rødklædte Kusk
blæste paa et gammelt, trangbrystet Posthorn et af disse Styk-
ker, der i ældre Tider vakte Rejselængsler i Digterens Bryst,
men som nu ved den uendelige Melodi mindede en Del om
Fremtidsmusikken, med hvilken Stykket tillige havde det tilfæl-
les, at der aldrig kom den Tone, man ventede, men derimod en
ganske anden, i Reglen den fjernest liggende, hvilket ikke und-
lod at berede Tilhørerne den ene Overraskelse efter den anden
og endogsaa fremkaldte Protester fra alle Byens Hunde, der
hylede Postillonens Præstationer ud paa det grundigste.
Postmesteren var i egen høje Person traadt ud i Gade-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:22:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paafarten/0019.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free