Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
døren og vinkede ad Kusken, at han skulde skynde sig, men
uden Resultat. Treven og sendrægtig kom Diligencen kjørende
og gjorde Holdt paa det sædvanlige Sted, men den unge Lunds-
gaard stak Hovedet ud af Vinduet og oplivede hele den søvnige
Befordring ved sit unge, friske Ansigt.
»Velkommen Jens!« raabte Postmesteren, »de Gamle er
derinde, skynd Dig, min Dreng!«
Drengen sprang ud og viste sig at være et godt Hoved
højere end den lille Astrup, som selv blev ganske flov, da han
saae, at »Drengen« var bleven voxen i de fire Aar, han ikke
havde set ham, og derfor lidt genert tilføjede: »Ja, jeg bliver
s’gu ved at sige Du, ikke sandt Du?«
»Naturligvis, Hr. Postmester!«
»Naa, kom nu!«
Postmesteren introducerede derpaa Jens i Selskabet og var
nu saa stolt af hans voxne Udseende, som om han selv havde
været Mester for det. Den lille Moder omfavnede og kyssede
sin store Søn, saa godt det lod sig gjøre, og straalede over
hele Ansigtet af Glæde og Stolthed, og selv Faderen gav
Drengen et Kys, men spyttede strax stærkt, idet han udbrød:
»Jeg tror minsæl, Du har lagt Dig Knebelsbart til!«, men han
var dog egentlig slet ikke utilfreds dermed.
Der var ogsaa god Grund til at være fornøjet med Jens.
Han var bleven høj og velvoxen, rank og bredskuldret, men
alligevel søgte Figuren forgjæves i Forbindelse med den lille,
let rødlige Knebelsbart at overtyde En om, at Jens var bleven
en Mand, man saae endnu Barnet i de bløde Ansigtstræk, det
vindende, godlidende Smil og den sarte Sundhedsblussen paa
Kinderne.
Saasnart Postmesteren havde faaet Posten vel expederet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
