- Project Runeberg -  Paa Farten : Kjøbenhavnske Billeder i Blendramme /
16

(1884) [MARC] Author: Carl Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

16
og passe godt paa Rendestenene, og Postmesteren blev allerede
belemret af Konen med et Par Hundrede Smaakommissioner af
Ting, som det enten var umuligt at faa i den Udørk, hvor de
boede, eller som kunde faas saa rasende billig i Kjøbenhavn.
Klokken ti begyndte den lille Fru Lundsgaard at sige i
sin stilfærdige Tone til Manden, at Klokken var halv elleve, og
at der ingen Maane var, — hvilket er meget bestemmende for
Hjemkjørselen paa Landet —- og en halv Timestid senere rul-
lede ogsaa den lette Jagtvogn op for Døren; Fatter og Mutter
blev pakkede ligesaa godt ind som før, og det var ogsaa nød-
vendigt, thi den ufortrødne Vestenvind, denne Jyllands daglige
Fejekost, som tyndslider Landets Lyngtæppe, fejer alle Buske
og Træer paaskraa i samme Retning og altid river nogle
Blade af med det samme, var igjen begyndt at tage fat og
blæste paa en højst respektstridig Maade den kongelige Embeds-
kasket af den lille Postmester, saasnart han stak Hovedet ud
af Gadedøren, saa at han maatte løbe Væddeløb med den, til
den standsede ved Smedens store Slibesten. Saasnart Lunds-
gaard greb Tømmerne, satte Hestene afsted med et Spring, saa
det saae ud, som om Passagererne fik Rygraden knækket, og
Vognen var allerede et godt Stykke borte, før man hørte et
svagt Farvel fra de Kjørende.
Medens Konen satte Flasker og Glas tilside, gik Postme-
steren, dampende paa Resten af sin Cigar, op og ned ad de
smalle Strimler Gulvtæppetøj, der dannede ligesom Forbindelses-
broer mellem Stuens forskj ellige Døre, og bad Konen erindre,
at han lige fra den første Gang, han havde været sammen med
Lundsgaard, havde sagt, at det var den fortræffeligste Mand i
flere Miles Omkreds der paa Egnen. Lidt efter gik saa Ægte-
parret tilsengs, og medens Konen strax faldt i Søvn, laa Man-
A

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:22:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paafarten/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free