Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
»Ja, her er mit sorte Tøj og en hel Masse Linned. Hvad
skulde jeg med mere?«
Postmesteren rystede højst betænkelig paa Hovedet og
forudsagde, at det vilde gaa galt, hvad han da forresten ogsaa
paastod, han nok havde tænkt sig.
Alt gik imidlertid foreløbig godt; tre Kvarter efter rullede
Diligencen bort med de to Kjøbenhavnsrejsende, og de vare
ikke komne stort mere end en Mil fra den lille Landsby, da
Postmesteren af sin Haandtaske fremdrog en større Pakke
Smørrebrød, som Konen selv havde skaaret til dem, og en lille
Rejseflaske med et Tinbæger ovenpaa og en halv Plaske Sherry
indeni, thi det gjaldt om at styrke sig til den forestaaende
Rejses Besværligheder, og de to Rejsefæller spiste glad og drak
paa et godt Udfald af Turen.
De overnattede i den nærmeste Kjøbstad, og tidlig den
næste Morgen gik de ombord paa det Dampskib, som skulde
bringe dem direkte til den store Hovedstad og dens mange
Herligheder.
Det var en frisk Foraarsmorgen med Solskin og en let
kølig Luftning. Solstraalerne hoppede muntert fra den ene
Bølgetop til den næste, begge Fjordens Kyster laa smilende
med de unge, grønne Marker, og de store Skove stod friske
med deres blanke Stammer i det jomfruelige Løvspring, og
Lammenes Brægen forude afbrød saa fornøjelig den herskende
Stilhed.
Vore to Rejsende sad oppe paa Dækket og nod Naturen,
for Postmesterens Vedkommende forhøjet ved en af Kjøbmandens
bedste Cigarer, medens Jens til Afsked dampede løs paa en
kort Pibe, som Postmesteren havde forbudt ham nogensinde at
komme frem med i Hovedstaden paa Grund af dens provinsielle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
