Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 43
Taarne; nu var den imidlertid bleven rød og havde faaet Taar-
nene, og det var det, man kaldte en Restauration. Om et Par
Hundrede Aar opdagede nemlig nogle vise Mænd saa igjen, at
Kirken engang havde været graa og uden Taarne, og saa blev
den restaureret derefter; paa den Maade blev det ved at gaa,
og herved fik Byens Udseende paa dette Sted altid en behage-
lig Afvexling. Postmesteren tog derpaa kortere Ophold overfor
forskjellige Privatbygninger, hvis Modernisering han ikke vidste,
om han kunde billige, og da han tillige skulde undersøge Ind-
holdet af ethvert oplyst Vindue og samtidig passe paa Jens,
som, saasnart han blev opmærksom paa noget paa den anden
Side af Gaden, ytrede Tilbøjelighed til at gjøre ufrivillige hoved-
kulds Visitter i de nærmeste Kjældere, er det ikke til at undres
over, at den lille Mand maatte tage sit Lommetørklæde op for
at tørre Sveden af sit Ansigt, da Rejsefællerne omsider stod
ved Enden af Frederiksberggade.
»Det er Synd! Det er minsæl Synd!« raabte Astrup saa
højt. at Jens ganske forfærdet spurgte, hvad han mente. »At
de har revet Volden ned, mener jeg«, fortsatte Postmesteren,
»de rare, gamle Volde med de hyggelige Alleer og det smukke
Græs, — der var nok forbandet mange Mælkebøtter deri, men
det er ligemeget — det er Synd og Skam alligevel!«
»Men jeg kan slet ikke se noget til nogen Vold . . .«
»Nej, det kan jeg s’gu heller ikke, for, for det første er
de væk, og for det andet er her jo et Ravnemørke, saa det er
forfærdeligt.«
Postmesteren talte sandt. Den store Plads foran dem laa
i dybt Mørke, kun oplyst af enkelte Gaslygter hist og her, som
beskinnede en lille Rundkreds nedenunder sig. Vore Rejsende
vare vel vante til det jydske Mørke, der ved Vintertide godt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
