Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dog sandt! Jeg skal sige Dem, der boede engang to enlige
Damer i et afsides Hus ude i Pilealleen. De to gamle Sjæle
var forfærdelig angst for alle de Banditter, der strejfer omkring
derude om Aftenen, og saa gav de mig frit Logis, Opvartning
og Kaffe om Morgenen, mod at jeg, hver Gang Kogen nærmede
sig Huset, gav mig til at gjø af alle Kræfter. Jeg gjøer nem-
lig ganske udmærket, aldeles skuffende — nu skal De høre!«
Og Sinding gav sig virkelig til at gjø saa godt, at flere
af de Omsiddende og et Par Opvartere gav sig til at vende og
dreje Hovederne for at opdage den fredsforstyrrende Hund.
»Nej hør, dette her gaar virkelig altfor tørt til,« afbrød
Bonnesen Sindings Produktioner. »Maa jeg ikke byde Selskabet
et Glas af et eller andet?«
»Aa Tak!« svarede Sinding halvt uvillig, »det skulde blot
være for at drikke det, ellers bryder jeg mig ikke om det.«
»Hvad mener De, Fru Klein? Kan De ikke foreslaa
noget?«
Pensionatsbestyrerinden svarede, at hun vidste virkelig
ikke, om det gik an, det maatte ialfald være noget, der ikke
var for stærkt, men hun brød sig sandelig ikke om det ringeste.
»Naa— aa,« sagde Bonnesen, »jeg veed nok, hvad De sid-
der og spekulerer paa! Det er vist en lille Major, De tænker
paa ?«
Postmesteren henvendte sig til Sinding for at faa at vide,
hvad det var for en Major.
»Det var En, der faldt i sidste Krig,« begyndte den Ad-
spurgte, »det er derfor, Konen ser saa melankolsk ud . . .«
»Nej, nu skal Du værs’god holde op med din Snak!«
sagde Bonnesen og forklarede Astrup, at en Major var en Slags
Toddy. »Hvor er der en Opvarter?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
