Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 57 —
havde slaaet, og hendes Interesse for jydske Herregaarde tabte
sig paa samme Tid, som der viste sig en levende Forkjærlig-
hed for Posthuse sammesteds med røde Postkasser og dito Skilte
med gule Posthorn.
Den lille Postmester var kommen helt ud af Øvelsen i at
gjøre Kur ovre i sin Landsby, hvor de smaa Forhold gjorde
Kontrollen med ham saa generende let. Det gik pludselig op
for ham, at han i elleve Aar ikke havde havt en Samtale un-
der fire Øjne med andre kvindelige Væsener end sin Kone.
Selskaberne der vare aldrig større end, at Konversationen var
fælles mellem alle de Tilstedeværende; der kjendtes ikke noget
til disse smaa fortrolige Samtaler mellem Mand og Kvinde, som,
selv om de bevæge sig paa temmelig hverdagsagtige Omraader,
dog kunne have noget pikant ved sig, netop fordi man kun er
To; der var et Haandtryk et Haandtryk, hjerteligt nok kunde
det være, men aldrig mere, man kunde for den Sags Skyld lige-
saa gjerne have trykket et Dørgreb eller en Postestang i Haan-
den; og skjøndt der paa sin Vis var hvisket nok i Krogene,
var den interessante, tillokkende Hvisken i Vindusfordybninger
en Umulighed, alene af den Grund, at der ikke fandtes en
eneste saadan i noget af de smaa Huse.
Astrup var derfor i Begyndelsen en hel Del i Forlegenhed
med, hvorledes han skulde bære sig ad, og viste derfor en Til-
bageholdenhed, som rnaaske netop var det bedste Middel til at
ff
ægge Frk. Fangel, som blev elskværdigere og elskværdigere
imod Postmesteren, i en saadan Grad endog, at Jens, der ikke
rigtig forstod, hvad det hele vilde sige, var lige ved at røbe
Hemmeligheden, men blev tvungen til Tavshed af et forsvarligt
Spark paa Skinnebenene fra Postmesteren. Efterhaanden duk-
kede der dog flere og flere Træk, hvorved han i fordums Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
