- Project Runeberg -  Paa Farten : Kjøbenhavnske Billeder i Blendramme /
90

(1884) [MARC] Author: Carl Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

90
Opførsel, og da de derhos blinkede paa en mystisk Maade og
lod høre en gaadefuld Rømmen, fik Postmesteren Mod til at
spørge, om de havde nogle Billetter, skjøndt han egentlig
generede sig for at rette dette Spørgsmaal til de fine Herrer.
»Nej. jeg har ingen hos mig,« sagde den Ene, »men jeg
kan sige Dem, hvor De ban faa nogle.«
»Hvortil vil De have?« spurgte den Anden.
»Ja, det gjør saamænd ikke saa nøje,« svarede Post-
mesteren meget forbindtlig. »Jeg vil være Dem meget for-
bunden, naar De blot kan overlade mig to Billetter . . .«
Postmesteren kom ikke videre, thi med Et forsvandt begge
Herrer hver i sin Retning, som om de pludselig havde faaet
Forretninger ved den modsatte Ende af Kongens Nytorv.
»Det var da højst besynderligt!« bemærkede Postmesteren
til Jens. »Kan Du begribe, hvad der gik af dem? — Hvorfor
tror Du, den Politibetjent ser saadan paa os?«
Betjenten gik videre, og vore to Rejsende stod endnu og
grundede over, hvad det var, der var foregaaet, da den ene af
de føre Herrer vendte tilbage og. idet han strejfede forbi,
hviskede: »Gaa hen i Cigarbutikben i lille Kongensgade!«
Han gik selv den antydede Vej, og Astrup og Jens fulgte
efter. Da de vare komne ind i Butikken, forsvandt paa een
Gang det hemmelighedsfulde Skjær, der hidtil havde hvilet over
den føre Herre, og han udtalte sig med meget høj og meget
gnaven Stemme.
»Jeg har ingen gode Pladser paa Gulvet, de er væk!
Men hor er nok til Etagerne, ikke sandt, Frederik?«
De sidste Ord gjaldt den anden føre Herre, der allerede
befandt sig i Butikken, skjøndt Postmesteren for et Par Mi-
nutter siden havde set ham ile over mod Nyhavn med største Hast.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:22:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paafarten/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free