- Project Runeberg -  Paa Farten : Kjøbenhavnske Billeder i Blendramme /
93

(1884) [MARC] Author: Carl Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 93 —
maatte de gaa et godt Stykke ned ad Frederiksgade for at faa
det rette Overblik over Taget, thi han vilde dog nok se, hvor
han helst skulde ønske, at den Kasserolle og det Fyrfad, som
Konen og han havde skjænket for at faa Taget kobbertækt. fik
sin Plads.
Endelig naaede de Langelinie. Postmesteren havde ikke
overdrevet i sin Beskrivelse; Jens blev ganske overvældet af
dens Skjønhed. I det glimrende Solskin var der saa frit og
luftigt, og Spaserestien laa saa indbydende, skjøndt det gule
Orus var saa sirlig revet, at det næsten var Synd at trykke sit
Fodspor deri; Træerne og Grønsværet stod saa frisk og grønt
i Foraarsvæxten, Vandet boltrede sig saa lystig i smaa klare
Bølger, der plaskede op mod Trekroner som en Opfordring til
ikke at ligge der saa alvorlig og bøs, og store Skibe og smaa
Baade. tunge Dampskibe og lette Lystsejlere smuttede forbi
hinanden og ind og ud mellem hinanden. Der var Liv i dette
Billede, og dog var der saa stille og fredsommeligt, hvor de
gik, som om de vare langt fra den store By; thi det var
Langelinies Hviletid, Morgengjæsterne vare forlængst vendte til-
bage til Byen, og de Middagsbesøgende havde endnu ikke be-
gyndt at indfinde sig: man saae kun enkelte svage Rekonvale-
scenter og gamle Holmens Folk. og Stilheden afbrødes kun,
naar en Sømand kom gaaende og stillede sig op ude ved
Kanten for med Hænderne for Munden at raabe sin Skude an.
Astrup og Jens satte sig paa en Bænk og blev længe
siddende uden at tale til hinanden, men deres Tanker gik samme
Vej, hjem til Jylland, og Begge anstillede Sammenligning mellem
den tyngende melankolske Stilhed, som hvilede der over de en-
somme Banker og livløse Flader, og den, der herskede her saa
nær ved Livet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:22:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paafarten/0101.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free