- Project Runeberg -  Paa Farten : Kjøbenhavnske Billeder i Blendramme /
100

(1884) [MARC] Author: Carl Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

100 —
Dagligstue, hvor Fruen trakterede dem med Kaffe af hendes
egen berømte Tillavning, suppleret med nogle fine Likører, som
Bonnesen mødte op med og erklærede for ganske nødvendige,
for at man ikke skulde faa Hjertebanken. De gjorde her Be-
kjendtskab med flere af Pensionærerne, og Samtalen gik meget
let og livlig, takket være Likørerne, der serveredes i Fruens
elegante Stel, som kun havde den Fejl, at Glassene vare saa
lilleputagtige, at Bonnesen, hver Gang han greb efter sit Glas,
var bange for at faa det op under Neglen, hvorfor der ogsaa
maatte drikkes ud flere Gange, før man kunde smage, man
havde faaet noget.
Efter en Timestids behagelige Underholdning begav de to
Fremmede sig paa Vej til Theatret, bevæbnede med Fru Kleins
og Frk. Fangels Kikkerter, hvilken sidste Postmesteren senere
opdagede havde en lille Skavank, idet det ene Glas var løst,
hvad der gjorde den lille Mand meget nervøs, da alle de paa
Scenen optrædende Personer en Gang imellem pludselig dejsede
bagover, som om de havde faaet Ligfald, saa at han tilsidst
maatte nøjes med at anvende Kikkerten som en Skibskikkert,
ved kun at se igjennem det ene Glas og holde Fingren paa det
andet Øje.
De vare komne i særdeles god Tid i Theatret, hvilket kom
dem tilgode, da det kostede dem megen Møje at finde deres
Pladser. Astrup var nemlig naturligvis ukjendt med hele den
nye sindrige Udstyrelse med Trappegange, men da han fandt,
at det vilde være en Falliterklæring ligeoverfor Jens at spørge
sig for, tilbragte de først en længere Tid med at vandre op
og ned ad Trapper og ud og ind gjennem Døre uden nogen-
sinde at blive klar paa, hvor de egentlig befandt sig. Omsider
maatte dog Astrup give sig, og han spurgte et Par Herrer, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:22:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paafarten/0108.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free