- Project Runeberg -  Paa Farten : Kjøbenhavnske Billeder i Blendramme /
112

(1884) [MARC] Author: Carl Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

112 —
»Aa, det var af en ganske anden Grund,« svarede Jens
og vilde slaa det hen, men den unge, opløbne Dame, hvis Næse
ellers ikke udmærkede sig ved Finhed hverken i Form eller
Farve eller nogensomhelst anden Retning, lagde pludselig for
Dagen, at hun besad en meget fin Næse, saasnart der var Tale
om Kjærlighed, ved at spørge Jens, om det da var efter de to
unge Piger, der vare smuttede ind i Logen lige før Jens’ An-
komst, at han havde løbet.
Jens blev saa rød i Hovedet, at han ikke behøvede at give
noget Svar; Datteren fik med Et Interesse for Jens, og Mode-
ren mumlede godmodig noget i Kappebaandene om unge Menne-
sker og altid den samme Geschichte, men Postmesteren blev
vred for Alvor og busede ud: »Nej det er Pinedød for galt,
Jens! Faar Du ikke alene mig, men ogsaa disse fremmede Damer
til at løbe grassat her efter Dig for de Narrestregers Skyld!
Var det nu igjen Frøken . . .«
»Ja,« afbrød Jens ham kort, da han ikke ønskede, at hen-
des Navn skulde nævnes, »jeg tror idetmindste, det var hende.«
»Kom Frue, lad os gaa op paa vore Pladser!« sagde Post-
mesteren, idet han med den dybeste Harme vendte Jens Ryg-
gen og gik foran med Fruen.
Jens fulgte bagefter med den unge Dame med den fine
Næse og benyttede Lejligheden til undervejs at forhøre sig ad,
om hun kjendte noget til de to omtalte unge Piger, men han
opnaaede ikke her at faa nogen Oplysning, da hun ikke vidste,
hvem det var, men saa meget kunde hun sige ham, at det var
ingen af de faste Abonnenter, for saa havde hun ganske sikkert
vidst Besked om dem, og hun var ikke langt fra at gjøre Und-
skyldninger, fordi hun ikke vidste, hvem det faldt Abonnenterne
ind at forære deres Pladser til.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:22:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paafarten/0120.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free