Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
»Grjør det ondt der, det er godt — saa skal vi nok finde,
hvor det er!«
»Ja, jeg tvivler ikke paa, at Du var Mand for at finde et
helt Ankelbrud og for at holde mig i Sengen en 5 —6 Uger,
men der vanker ingen Praxis denne Gang, min gode Doktor,
for jeg fejler ingenting . . .«
»Javel, det veed vi bedre! Hvorfra skulde ellers Smerterne
i Fødderne komme?«
»Tror Du ikke, det var muligt, at de skriver sig fra, at
det er min Ven Bonnesens Støvler, jeg har paa, og at disse er
lovlig smaa til mig? . . . Du kan se, jeg kan godt bevæge
Benene!«
Med disse Ord gav han Vissing, som navde vendt sig om
for at tage nogle af sine nye Instrumenter, et kraftigt Spark
bagpaa og sprang med det samme selv op, hvorpaa han gik
til Bekjendelse af, at hele hans Fald nedad Trappen havde
været Komediespil for at afbryde Vissings og Jens Underhold-
ning.
Vissing følte sig krænket i sin Værdighed som Mediciner,
men Jens var saa glad over, at Sinding ikke var kommen til
Skade, at Vissings Vrede snart gikover, og alle Tre lo ad hin-
anden.
Kort efter opdagede Sinding, at Klokken var saa mange,
at Jens og han maatte trække sig tilbage, hvis de vilde komme
tidsnok til Fru Kleins to Eetter ordentlig og proper tillavet
Middagsmad, og de forlod Vissing med Løfte om snart igjen at
se ud i Nyboder.
Sinding var ikke videre hurtig tilbens, og det gik ikke
raskere, fordi han bevægede Overkroppen stærkt, skjøndt han
øjensynlig mente, at det forøgede Hastigheden ikke saa lidt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
