- Project Runeberg -  Paa Farten : Kjøbenhavnske Billeder i Blendramme /
179

(1884) [MARC] Author: Carl Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

langt fra at følge deres Exempel. Hun bød Astrup ind i Dag-
ligstuen, og her kom han saa meget til sig selv, at han kunde
fortælle Sammenhængen, naturligvis med Udeladelse af Vennens
gamle Øgenavn.
»Saa begriber jeg Deres Overraskelse,« sagde Fruen.
»Men det var da et morsomt Træf, at De er en Ven af Carl.
Ja han kommer nok strax!«
Den sidste Forsikring var noget overflødig for Postmesteren,
thi han havde allerede hørt en sig nærmende Fløjten, og det
var ham ikke vanskeligt at sige sig selv. hvem der anmeldte
sit Komme paa denne Maade. I det samme kom ogsaa Søeborg
ind og trykkede Postmesteren hjertelig i Haanden, da han strax
gjenkjendte ham. Søeborg havde et ganske karakteristisk An-
sigt, det var af den Slags, man huskede; Trækkene vare stærkt
markerede, navnlig vare baade Næse og Øjenbryn fremtrædende,
men det, der gav Ansigtet dets ejendommelige Udseende, var den
Modsætning, hvori Over- og Underansigtet stod til hinanden.
Den brede Pande, der — som det hed i gamle Dage — var
furet af Lidenskabelighedens og et vildt Levnets Rynker, gav
nemlig denne Ansigtsdel et strengt, alvorligt Udtryk, der stod
i fuldstændig Modstrid med det lystige Udseende, som en skjæv,
om Apoplexi mindende Trækning ved den højre Mundvig bi-
bragte Underansigtet; det saae ud, som om Alvor og Latter
altid kæmpede i dette Ansigt, og Folk, som ikke kjendte ham,
antog da ogsaa altid, enten at Manden lige havde faaet sig en
hjertelig Latter og nu søgte at lægge Ansigtet i alvorlige Fol-
der igjen, eller at han for et Øjeblik siden havde været frygte-
lig vred over et eller andet, men nu var mest tilbøjelig til at
tage Sagen fra den lystige Side.
Hans Kone og Døtre satte ham naturligvis strax ind i
12*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:22:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paafarten/0187.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free