Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183 -
rr »Det var maaske Dig?« spurgte Manden.
»Ja, det var netop!«
»De undskylder, Fru,« sagde Postmesteren, »men det var
kun simpel Retorsion! Da De havde fortalt om Lamaen . ..«
»Det var maaske Dig?«
»Ja . . . Har Din Kone ikke sagt det . . .«
»Nej!«
»Ih Du gode Gud, om Forladelse! . . . Det lader til, jeg
stadig skal komme galt afsted ligeoverfor Dem.«
Postmesteren sendte Fruen et saa ynkeligt Blik, at hun
kom til at le, og de ufrivillige Afsløringer af hinandens Ulykker
endte under megen Munterhed saavel fra Parterne selv som fra
de Andre.
Noget efter tog Postmesteren Afsked fra den elskværdige
Familie, og han blev fulgt til Døren under mange Anmodninger
fra Damerne om snart at gjøre Visitten om, medens Søeborg
truede ham med, at hvis han ikke kom med det allerførste,
vilde de sende Bud efter ham, de vidste jo nu, hvor de kunde
finde ham.
Paa Hjemvejen gik Postmesteren og glædede sig over, at
Jens ikke havde været med; thi det fulgte af sig selv, at han
ikke med et Ord vilde omtale denne mærkelige Visit til den
forelskede Yngling — ja maaske nok engang i en lang, lang
Fremtid, naar Jens og Karen Margrethe havde været gifte i mange
Aar, saa vilde han drille Karen Margrethe med, at hun dog
egentlig kunde takke ham for, at hun havde faaet Jens, og
saa fremhæve sin Troskab mod hende ved ikke at fortælle Jens
om denne Visit paa Bekostning af den unge Mand, der forlie-
bede sig i den første Kjøbenhavnerinde, han saae. Saa nødig
han vilde, besluttede han derfor ogsaa selv at holde sig borte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
