- Project Runeberg -  Paa Farten : Kjøbenhavnske Billeder i Blendramme /
184

(1884) [MARC] Author: Carl Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

fra Søeborgs saavidt muligt og navnlig ikke forcere Omgangen
med dem.
Da han kom hjem. blev han modtagen af Frøken Fangel,
som meddelte ham, at hun havde skaffet Herrerne Billetter til
Theatret, med en Vigtighed, som om hun havde udført det
største Kunststykke af Verden. Dette hæderfulde Hverv var
nemlig blevet frataget Bonnesen, da han Dagen forud havde
konstateret sin mageløse Upaalidelighed, og overdraget til Frø-
kenen, som fulgte Privattheatrene med langt større Interesse
end det kongelige Theater, fordi hun var Veninde med en af
Primadonnaerne, som hun — tænk en Gang! - - havde
Lov til at kalde ved Fornavn. Og en i Sandhed opofrende og
uegennyttig Veninde var P’rk. Fangel, hun sørgede næsten mere
end vedkommende Skuespillerinde, naar Aviskritikken gik denne
imod, og var mindst ligesaa vigtig, naar Udførelsen af en
Rolle blev til en Succes; hun sendte Primadonnaen Blomster
og Smykker trods nogen mandlig Beundrer, og skjøndt Pengene
ellers ikke sad løse hos Frøkenen, betragtedes det dog som en
Selvfølge, at hun, naar de vare sammen, stadig afholdt alle
løbende Udgifter til Konditorer, Droschker, o. s. v. Til Gjen-
gjæld for disse Ydelser var Kunstnerinden saa god at tage
Frøkenen med paa Raad ved Arrangementet af de forskjellige
Toiletter, hun skulde bruge paa Scenen, og ikke saa ganske
sjeldent overlod hun helt og holdent Frøkenen at sy en eller
anden Dragt, aldeles ikke for at spare Udgiften til en Dame-
skrædderinde, men fordi Frk. Fangel virkelig havde saadan en
sjelden Smag og altid tik det til at sidde saa superbt. For
med det samme at blive færdig med denne lille Ejendommelig-
hed hos Frøkenen kan det tilføjes, at hun kjendte .alle Kontrol-
lørerne i vedkommende Theater og hilste paa dem med meget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:22:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paafarten/0192.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free