- Project Runeberg -  Paa Farten : Kjøbenhavnske Billeder i Blendramme /
221

(1884) [MARC] Author: Carl Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

221
skamfuld over sin egen Dumhed. Han bad derpaa Sinding, om
han maatte komme ind til ham, naar han havde sluttet Brevet
til Hjemmet, thi han havde saa meget at tale med ham om,
og skjøndt Sinding vidste, at dette »meget at tale om« var
ensbetydende med en Samtale eller rettere en Monolog af Jens
om Frk. Søborgs Uovertræffelighed, gav han sin allernaadigste
Tilladelse, thi han kom for hver Dag til at holde mere og
mere af Jens. Denne gik altsaa atter ind, og Sinding tog fat,
hvor han slap, paa sine Overvejelser over, hvorledes han skulde
faa at vide, hvad der stod i Aviserne, uden at læse dem.
Medens dette passerede, laa Postmesteren paa sin Sofa,
ivrig beskjæftiget med Udarbejdelsen af den anden Kladde til
det underholdende Brev til Konen, hvorpaa han var begyndt
om Formiddagen. Han havde imidlertid begaaet samme Let-
sindighed som før, at lukke Øjnene for at tænke bedre, og
Følgen var ikke udebleven; han snorksov. Men medens han
ikke paa det udbredte Brevværk var kommen længere end til
»Kjære Amalie!«, fortsatte hans Tanker Arbejdet, og af og til
tilkjendegav han i Søvne ved en aparte Grynten sig selv sit
Bifald med Brevets morsomme Indhold.
Paa det interessanteste Sted vaagnede den lille Mand op,
det forekom ham, at der gik Nogen i Værelset, men ved at se
sig om med sine halvttillukkede Øjne overbeviste han sig om,
at han havde taget fejl. Hans Øjne kom imidlertid helt op,
da han ved at kaste et Blik paa Bordet opdagede, at der laa
et Brev; han satte sig overende i Sofaen og stirrede paa det,
da han ikke var langt fra at antage, at han i Søvne havde
skrevet Brevet til sin Kone fix og færdig. Da han derpaa
saae, at det ikke var hans egen Haandskrift, blev det ham
klart, at dette var en Umulighed, hvad der yderligere fremgik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:22:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paafarten/0229.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free