- Project Runeberg -  Paa Farten : Kjøbenhavnske Billeder i Blendramme /
228

(1884) [MARC] Author: Carl Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ligesaa lidt som denne taale hans Tavshed. Under sit Ægteskab
var han efter adskillige Forsøg i alle mulige Retninger kommen
til den Erkjendelse, at det bedste Middel til at faa Konen god
igjen var at tie bomstille, og nu viste det sig, at dette Middel
havde akkurat samme Virkning paa den kjøbenhavnske Ungmø.
Ligesom Konen blev hun opmærksommere og opmærksommere
mod ham og næsten saa at sige overmoden af Elskværdighed,
jo mere tavs og indesluttet han blev, og da det, efterat man
havde rejst sig fra Bordet, forekom ham, at der viste sig
Symptomer paa, at Frøkenen vilde ende ligesom Konen i lig-
nende Tilfælde: med at kaste sig om Halsen paa ham, kom
Bonnesens Forslag til Herreroe om at gaa en Tur for at faa
en Omgang frisk Luft ham meget belejlig. Frk. Fangel ryn-
kede Panden fortrydelig og satte den mest fortryllende lille
Trutmund op, da hun hørte, han vilde gaa; hun havde rigtignok
troet, at Postmesteren idetmindste vilde være bleven hjemme
iaften, og at han ikke var saa slem til at rende ud om Aftenen
som de afskyelige Kjøbenhavnere. Postmesteren forsikrede, at
det kun var, fordi han var i Besøg her, i Jylland sad han
hjemme hver evige eneste Aften — hvilket var ganske sandt,
men for en væsenligt Del maatte tilskrives den Omstændighed,
at der ingen Steder var at gaa hen —, men han var altfor
glad over at slippe fri, til at han skulde opgive det, selv om
hun saa bad aldrig saa meget.
Det sædvanlige Firkløver af Herrer trak derpaa i Overtøjet
og slentrede langsomt ned ad Gaden uden noget bestemt Maal.
Aldeles mekanisk var Sinding, der førte an, gaaet nedad Ruten,
og man var gaaet flere Gange rundt om Hesten, da Bonnesen
stoppede denne Kredsvandring ved at erklære, at han allerede
var saa svimmel af at løbe saadan rundt, at han ikke kunde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:22:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paafarten/0236.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free