Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 245 —
er der kun et lille Annex til Udstillingen. Det tager vi bag-
efter, vi begynder med den rigtige Udstilling, og den er her-
oppe.«’
Med disse Ord trippede han med sine smaa, geskjæftige
Trin opad Trappen tilvenstre og løb lige op paa første Sal,
hvor han standsede for at kalde ad Jens, der var bleven staaende
for at betragte Billedhuggerværkerne paa Trappegangen i den
Tro, at Udstillingen begyndte her, men nu blev oplyst om,
at det var nogle Antikker, der for længe siden vare gaaede
af Mode.
Med en Sikkerhed, som viste, hvor nøje han var kjendt
med Lokaliteterne, gik Postmesteren lige ben til en Dør og
tog fat i Laasen, men blev noget skuffet, da Døren ikke vilde
gaa op.
»Det var da mærkeligt!« brummede han og prøvede at
dreje Laasen til den anden Side.
Resultatet blev imidlertid det samme, og Postmesteren gav
sig derfor til at mønstre Døren fra øverst til nederst med et
meget fornærmet Blik; men Døren modstod — som det hedder
i Romansproget — hans skarpe Blik uden at synke sammen
under det.
»Hvad tror Du, der er i Vejen?« spurgte han og drejede
sig paa Hælen om mod Jens.
»Der er vist ikke aabent,« formodede den unge M and..
Postmesteren takkede saa meget for Oplysningen, men ud-
bad sig derpaa en Forklaring hos sin skarpsindige, unge Ven
af, hvad det da skulde betyde, at der i Aviserne stod, at Ud-
stillingen var aaben fra 9—6.
I det samme hørte de imidlertid en Nøgle blive drejet om
i Laasen, og strax efter gik Døren op. Det af Postmesteren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
