- Project Runeberg -  Paa Farten : Kjøbenhavnske Billeder i Blendramme /
251

(1884) [MARC] Author: Carl Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 251 —
af Stand til at opgive, hvor de Værelser laa, de endnu ikke
havde besøgt.
Paa denne Vis gik Tiden temmelig fornøjelig, om det end
nok maatte siges at være en noget anstrengende Maade at
komme gjennem Udstillingen paa. Endelig engang havde de
fundet en Stue, hvor det var givet, at de ikke havde været før,
og Astrup var hensunken i Beskuelsen af et Parti af Dyre-
haven, da han følte sig overbevist om, at de paa Turen igaar
vare passerede det Sted, skjøndt det forekom ham, at den Bænk,
der stod tilvenstre paa Maleriet, burde staa tilhøjre, hvis det
virkelig var det Sted, han mente, ligesom han savnede en hel
Del Smørrebrødspapir, som han netop havde lagt Mærke til
igaar.
Jens. som forlængst havde opgivet at komme paa det rene
med Dyrehavspartiet, drev om i Nærheden, da han pludselig
opdagede Fru Søeborg og Døtre, som traadte ind. Han blev
først ubeskrivelig glad og var lige ved at ile hen og give sig
tilkjende for dem, der uden at se Astrup eller Jens havde
taget Plads foran de nærmeste Malerier; han vilde takke dem
for Middagsindbydelsen, det var da en udmærket Anledning til
en Samtale, men som han nærmede sig Søeborgs, faldt det ham
ind, at Astrup jo var med, og naar denne opdagede Søeborgs
og kom til at tale med dem, vilde han jo faa at vide, at Jens
ogsaa skulde til Middag, og Jens, som under hele sit Ophold i
Kjøbenhavn vilde have givet, hvad det skulde være for at
komme til at tale med Frk. Pouline, blev nu ulykkelig og
turde ikke.
Heldigvis havde hverken Astrup set Søeborgs eller om-
vendt. og Jens sagde derfor med saa stor Ro som muligt til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:22:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paafarten/0259.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free