Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sin Ledsager: »Hør, skal vi nu ikke videre? Lad os gaa ind i
den næste Stue!«
»Nej, hvorfor det? . . . Det haster jo ikke!« svarede
Astrup, der stod som den bekjendte lille Statue af Napoleon og
kiggede gjennem sin ene Haand paa Dyrehavslandskabet. »Jeg
kan ikke huske, at der var en Grøft der tilhøjre, jeg synes
snarere, det var et Gjærde, hvad?«
»Aa, jeg tror slet ikke, vi var paa det Sted i Dyrehaven,«
sagde Jens i det forfængelige Haab, at det skulde bevæge den
lille Mand til at forlade Maleriet.
»Jamen, det tror jeg! Jeg kan tydelig huske det Bøge-
træ med den krogede Gren der — det ligner superbt!«
Jens lod, som han gik, men det afficerede ikke Astrup.
Hjertet bankede paa Jens, saa han kunde mærke det helt op i
Halsen, og han løb virkelig et Øjeblik ud af Stuen for ikke at
overvære Sammenkomsten mellem Astrup og Søeborgs, men
han vendte dog strax tilbage for endnu at gjøre et Forsøg
ved at bede Astrup forklare ham noget paa et Maleri i Nabo-
værelset.
Skjøndt Astrup følte sig smigret ved denne Appel til hans
Kunstforstand, svarede han dog kun, at nu skulde han strax
komme, og Jens saae med Skræk, at Søeborgs nærmede sig mere
og mere.
Det var ikke til at undgaa, at de maatte opdage hinanden,
og paa een Gang saae da ogsaa Astrup hen i Retningen af Søe-
borgs. Det gav et Sæt i Jens, og han sagde til sig selv: »Saa!
Nu er alt forbi!«
Astrup havde ganske rigtig opdaget Familien, men han
blev ligesaa forskrækket ved Synet af dem som Jens, thi i samme
Moment stod det klart for ham, at hvis Jens fik Øje paa dem,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
